Shagya Araberen *) er en gammel hesterace, der blev grundlagt i slutningen af det 18. århundrede i det Østrig-Ungarske Kejserdømme, da den daværende Kejserinde, Maria-Theresia forlangte at avlen af heste til kavaleriet skulle udbygges og forbedres.
Efter "deklarationer" fra Kejserinden, blev blandt andre Statsstutterierne Babolna (1789) og Radautz (1702) grundlagt og dannede rammerne om de kejserlige avlsprogrammer. Målet var at frembringe hårdføre, villige og udholdende heste til kavaleriet, såvel som hingste til forbedring af den private hesteavl i hele kejserdømmet.
Avlsgrundlaget bestod primært af hopper, der blev overflyttet fra Mezöhegyes Stutteriet, og som delvis bestod af lokale hopper, der i forvejen havde en smule Arabisk blod i årerne fra deres forfædre, der var blevet importeret under det Arabiske herredømme (indtil 1683, da Osmannerne blev stoppet ved Wien), og delvis bestod af nyere importer fra andre europæiske lande, såsom Lippizaner, Spanske heste, Frederiksborger, Hannoveraner, Oldenborger og Engelsk Fuldblod. Senere blev avlsmaterialet forbedret ved tilførelse af importerede, såkaldte "desert bred" Fuldblodsaraber Hopper (kaldet db i stamtavlerne).
Alle hestene blev enten redet og/eller kørt, før de blev udvalgt til avlsprogrammet, og hingstene havde desuden oftest nogle aktive år i andre afdelinger af de Østrig-Ungarske avlsprogrammer (f.eks. som grundlæggere af den Østrig-Ungarske Anglo-Araber, eller Gidran'en (en varmblodstype)), før de blev brugt i Shagya avlsprogrammet. Dette gav mulighed for at vurdere hingstenes avlsmæssige kvaliteter, før de blev udvalgt til Shagya avlen. Ud af disse hingste, var der ydermere kun et fåtal, der opnåede at blive "Haupt Beschäler", altså "hoved beskeler" på et eller flere af Statsstutterierne.
Helt fra starten havde Østrig-Ungarerne en fordel, hvad
anvendelsen af Arabiske hopper og hingste angik, idet Babolna på den tid
allerede var opfedningsstation for kvæghjordene, der passerede igennem på vej
til Tyskland. Herved havde de i forvejen et vist antal arabiske heste, der
passerede forbi, som så kunne anvendes i avlsprogrammet i Babolna, før de blev
fordelt på stutterier rundt om i landet.
Senere, organiserede Østrig-Ungarerne nogle meget succesfulde rejser til de
Arabiske Lande med det formål at finde og opkøbe Arabiske Heste af en
kvalitet, der ville gøre dem egnede til at forbedre det hjemlige avlsmateriale.
Fra disse ekspeditioner hjembragte de et stort antal heste af eget høj
kvalitet, der har haft indflydelse på Araberavlen i hele Europa (specielt på
de berømte polske og tyske Araberheste). Nogle af disse hingste viste sig at
være af så høj kvalitet, at deres linier eksisterer den dag i dag, og
genfindes i Shagya'ernes stamtavler. Hingste som f.eks. "Shagya", "O'Bajan", "Dahoman",
"Siglavy", "Siglavi Bagdady", "Gazlan (Gazal)", "Jussuf",
"Koheilan", "Kohaylan Ajuze" og "Kohaylan Zaid"
for blot at nævne nogle af de mest kendte og betydningsfulde.
Shagya Araberen blev grundlagt omkring samme tidspunkt, som den Engelske Fuldblodshest, "The General Stud Book", stambogen for den engelske fuldblodshest blev lukket et par år før Østrig-Ungarerne lukkede deres. Begge racer blev også grundlagt på en base af lokale hopper af høj kvalitet, tilføjet en stor del Arabisk blod som forædling og forbedring.
Men, selvom de to racer har flere ting til fælles, er der dog
to store, grundlæggende forskellige i udviklingen af dem:
1) Avlsmålet for Shagya'erne var at producere hårdføre, sunde og alsidige
heste med en masse af den velkendte Arabiske skønhed og ædelhed - OG deres
karakteristiske menneskevenlige temperament bevaret, hvorimod avlsmålet for den
Engelske Fuldblodshest var at producere hurtigst mulige heste til
væddeløbsbanerne, uden at tage meget hensyn til temperamentet eller
holdbarheden af hestene.
2) Den anden væsentlige forskel er, at Østrig-Ungarerne fortsatte med at
tilføre racen værdifulde Fuldblodsarabere for yderligere at forbedre og
befæste racen. Hos den Engelske Fuldblodshest derimod, blev stambogen lukket
for al fremmed blod - inklusiv Fulblodsaraberne - helt tilbage i slutningen af
det 18. århundrede.
Dette betyder i dag, at Shagya'erne er meget alsidige heste, med et tydeligt arabisk præg, men større med mere masse og større rammer end Fulblodsaraberne. Mere korrekt for en ridehest, med store, elastiske og flydende bevægelser. Samtidig er Shagya Araberen venlige og rolige (for det meste) og meget hengivne heste, der kan håndteres af både børn og voksne, hvilket betyder at Shagya'en er den ideelle familiehest, med størrelse og rammer til at bære en voksen, men alligevel ikke for store for børnene (typisk størrelse er omkring 160 cm for hingste og 156 cm for hopper). Racens alsidighed gør den velegnet til dressur, springning, military, western, kørsel og distanceridning på motionsniveau, men de fleste Shagya kan også sagtens konkurrere indenfor enhver disciplin.
Et andet af Shagya'ernes anvendelsesområder har været som forædlere af andre varmblodsracer, specielt Trakhenerne har nydt godt af tilførsel af Shagya blod, men også de fleste andre europæiske varmblodsracer har en del Shagya i deres afstamning, og selv i dag er der folk, der foretrækker at bruge Shagya'erne som forædlere fremfor at bruge Engelsk Fuldblod, dels p.g.a. deres alsidighed, dels p.g.a. deres sundhed og hårdførhed, men vel nok primært p.g.a. deres pragtfulde temperament.
For at en hest kan registreres som en Shagya, kræves at begge
forældre ligeledes er registeret som Shagya og alvsgodkendt i henhold til
gældende regler i en Avlsforening, der er tilsluttet ISG som
paraplyorganisation. Der er altså ikke noget "forregister", og man
kan ikke "lave" en Shagya Araber, uanset hvor mange gange, man krydser
med dem. Den eneste undtagelse fra denne regel er, at der stadig i enkelte
tilfælde krydses med Fuldblodsarabere for at give nyt blod til bestanden. Der
kræves dog, at den pågældende Fuldblodsaraber er avlsgodkendt til at kunne
bruges i Shagya-avlen efter samme retningslinier som gælder for de rene
Shagya'er.
Indenfor ISG samarbejdet gælder endvidere den regel, at en hest for at kunne
registreres som Shagya, skal have mindst 7 ud af 16 forfædre som rene Shagya'er,
med andre ord må højst 9 ud af 16 forfædre være Fuldblodsarabere. Denne
regel er lavet for at sikre mod, at Shagya'erne kommer til at ligne
"Fuldblodsarabere" for meget og dermed mister sit særpræg og unikke
egenskaber.
Hvis du nu er blevet interesseret i at få mere at vide om
denne vidunderlige race, eller måske oven i købet har fået lyst til at købe
en selv, kan du finde en liste over Avlsforeninger og Stutterisider i min linksamling
- eller du kan gå direkte til ISG's
hjemmeside eller DSAH's
side (inkl. salgsliste) for at læse mere om racen.
Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte
mig, hvis du har yderligere spørgsmål til racen, så skal jeg forsøge at
hjælpe, så godt jeg kan.
***********
*) Note: Navnet
"Shagya Araber" fik racen først i forbindelse med dannelsen af det
det internationale forbund for Shagya (ISG - Internationaler Shagya Gesellschaft -
www.shagya-isg.de
) i starten af 1980'erne. Racen er opkaldt efter en af de oprindelige
importerede Fuldblodsarabere, Shagya db, der er grundlæggeren af Shagya linien,
som er en af de berømteste og mest udbredte linier indenfor Shagya avlen. Så
udbredt, at der vel i dag ikke findes en Shagya Araber, der ikke har Shagya db i
sin stamtavle. Østrig-Ungarerne arbejdede med en lukket stambog næsten fra
begyndelsen (med undtagelse af lejlighedsvis tilførelse af OX-blod) i
avlsarbejdet med deres "Araber-Rasse", hvilket var, hvad de kaldte
denne, den ædleste og mest elegante af de mange Østrig-Ungarske hesteracer. Da
ISG blev dannet, ønskede man et andet navn end "Araberrace" for at
mindske risikoen for at blive forvekslet med Fuldblodsaraberen - men man
ønskede også et navn, der indikerede, at der her var tale om en
"race", ikke bare om nogle "araber krydsninger". Det navn,
man valgte, var "Shagya" for at hædre den af de oprindelige hingste,
der vel har haft den største indflydelse på racen.
Som "Shagya Araber" blev alle heste, der nedstammede fra de
oprindelige "Araber-Rasse" heste fra stutterierne i det tidligere
Østrig-Ungarske Kejserdømme anerkendt - og kun disse.
***********
Shagya'en i dag - mine personlige kommentarer.
I dag er der registreret omkring 2.000 Shagya i hele Verden,
hvilket betyder at den er en af de "truede" racer. Dette betyder
selvfølgelig, at der påhviler de enkelte avlere og fans af racen et stort
ansvar for at bevare racen og dens unikke egenskaber og historie for eftertiden
- og allerhelst skulle den jo ikke bare bevares, men også udbredes i større
omfang, end den er i dag, så den kan genvinde noget af fordums berømmelse og
popularitet.
Der er ikke nogen tvivl for mig om, at racen fortjener meget større
opmærksomhed, end den får i dag, specielt i en tid, hvor der trods alt kommer
mere og mere fokus på "måden" at ride hestene på,
"måden" at opstalde dem på, "måden" at omgås dem på,
synes jeg en hårdfør og sund race som Shagya'en med en passende størrelse og
et fornuftigt temperament, så alle kan ride den uden brug af
"hjælpemidler" må være den ideelle hest for utroligt mange
motionsryttere og hobby-konkurrenceryttere.
Shagya'erne lader til at have to primære opgaver i den moderne hesteverden:
1) Som allerede nævnt ovenfor, har racen med sine helt specielle egenskaber, efter min mening en vigtig rolle at spille, som måske den mest alsidige hesterace i Verden: Egnet ikke bare som familie- og fritidshest, men også som en alsidig hest for Western rytterne op til et vist niveau, en pragtfuld kørehest - der er forholdsvis nem at sætte sammen i spand, og endvidere den perfekte hest for hobby-konkurrencerytteren indenfor både dressur, springning, military og distanceridning. Som nævnt, hører man om flere og flere ryttere, der er ved at være trætte af at ride de store og tunge og besværlige Varmblodsheste, der ofte kræver en vis fysisk styrke for at kunne rides, og mange af disse ryttere er egentlig på udkig efter en mindre, mere smidig, adræt og alsidig race som Shagya'en. Samtidig kommer der større og større fokus på emner som "natural horsemanship" selv i træningen af sports- og konkurrenceheste, og "dyrevenlig opstaldning" i form af løsdrift og foldadgang vinder frem til gavn for hestene. Alt sammen punkter, der er med til at gøre Shagya'en til noget nær den perfekte hest for de fleste ryttere i dag, avlet som den er gennem århundrede til alsidighed og hårdførhed, passer den bedre ind i dagens "livsstil" end mange af de racer, der i højere grad er forædlet med Engelsk Fuldblod, som de fleste af de moderne varmblodsracer.
For at passe ind i ovennævnte forestilling om "den perfekte hest", tror jeg, det er meget vigtigt, at Shagya'en fortsat bevarer sin oprindelige type og fortsat avles efter det oprindelige avlsmål - en alsidig hest af middel størrelse. Det virker, som om der er en tendens til at avle dem større og større, og til at fokusere mere på dressur- og springegenskaber end på alsidigheden. Dette er, efter min mening, en skam, da jeg ikke tror, at en ændring af Shagya'en i retning af endnu en "Varmblodsrace", med et avlsmål der ligner det for varmblodet, vil være en fordel for racen i det lange løb. Tværtimod, så er jeg bange for, at racen vil miste nogle af de karakteristiske egenskaber, der gør den til noget helt specielt, så den ender med bare at være endnu en "sportsheste race", som alle de andre, og dermed måske uden en egentlig berettigelse på et marked, der i forvejen er oversvømmet af heste. Jeg mener selvfølgelig ikke, at der ikke skal være plads til at tilpasse racen til de nutidige krav og behov, jeg mener bare, det er vigtigt at holde sig for øje, hvilke krav det er, man forsøger at leve op til, hvilken målgruppe det er, man ønsker at avle hestene - og samtidig holde sig racens specielle kendetegn for øje, snarere end at fokusere på det områder, hvor den ligner "alle de andre".
En anden risiko for racen, som jeg ser det, kunne være en overdreven brug af Fuldblodsarabere i avlsarbejdet. Da stambogen jo er lukket for alle andre racer end Shagyas og Fuldblodsarabere, kunne det være fristende at krydse med Fuldblodsaraber hver gang, man mangler nyt blod i racen, da Fuldblodsaraberne jo er til rådighed i alle lande Jorden rundt. Men, selvom Shagya Araberen stammer fra Fuldblodsaraberen, og selvom jeg holder meget af denne race også, så er Shagya'en jo et resultat af over 200 års forsøg på at forbedre og konsolidere Fuldblodsaraberens egenskaber som ridehest, og det vil derfor ikke være en forbedring af racen at krydse OX'ere ind, p.g.a. risikoen for "tilbagegang" i kvaliteten til mindre heste med mindre rammer, kortere ryg og mindre egnet til at leve op til kravene fra "hesteverdenen". Den yderste konsekvens af at bruge for meget OX-blod i Shagya'erne kunne være, at forskellene på de to racer efterhånden ville blive udvandet, og spørgsmålet ville jo så være, om det stadig ville være rimeligt at opretholde Shagya'en som selvstændig race.
Løsningen på problemet med at skaffe blodfornyelse til racen, kunne snarere være at samarbejde avlerne i mellem over grænserne. Formålet med et samarbejde skulle primært være 1) at bevare og forbedre kvaliteten af avlshopperne, og 2) at udveksle de bedste hingste fra de forskellige avlslinier - evt. ved udstationeringer - eller også at stille dem til rådighed for udenlandske avlere i form af frossen sæd eller kølesæd og på den måde sikre, at alle har adgang til så bred en vifte af linier indenfor racen som muligt.
2) Den anden anvendelse af Shagya'erne i dag er, som den har
været i århundreder, anvendelsen som forædlere af andre racer. Specielt er
der mange Anglo-Arabere og Trakhenere, der har en stor del Shagya blod i sig, og
herigennem - eller ved direkte brug af Shagya'erne - er der Shagya blod i de
fleste varmblodsracer. Ved at anvende Shagya'erne i avlsarbejdet, opnår man
fordelene ved Shagya'ens alsidighed og rideheste egenskaber som forædlere, set
i forhold til den mere udbredte anvendelse af Engelsk Fuldblod.
Dette er efter min opfattelse noget, avlerne skal være meget opmærksomme
på... På den ene side, kan disse halvblodsheste (Shagya og Varmblod eller
Fuldblod) være med til at åbne op for yderligere markedsføring og salg af
Shagya'en som race, da nogle af de mere hårdnakkede varmblods-fans formentlig
nemmere kan gøres interesserede i sådanne "krydsninger", fremfor i
for den rene Shagya. På den anden side, hver gang der sælges en halvblodshest,
"stjæles" der markedsandele fra den rene Shagya, og det bliver endnu
sværere at finde købere til disse. Man skal altså som avler være opmærksom
på, at man så at sige "konkurrerer med sig selv" om markedsandelene
ved at krydse Shagya'erne med fuldblod eller varmblod.
Endvidere skal man også være opmærksom på, at en stadig fremavling af tilstrækkeligt gode Forædlere til varmblodsracerne kræver, at der skal avles et ret stort antal rene Shagya'er, idet det kun vil være en relativt lille del af afkommene, der vil være af tilstrækkelig god kvalitet til at konkurrere med Varmblods- og Fuldblodshingstene - ligesom det jo også kun er en lille del af hingstene, der er gode nok til at blive avlsgodkendte til selve Shagya-avlsprogrammet. Så for at kunne bevare og beskytte racen, er det vigtigt at blive ved med at avle tilstrækkeligt med renavlede Shagya'er af høj kvalitet... Og, hvis der så er en efterspørgsel efter racen som forædlerblod til andre race, er dette bare endnu en dimension til deres alsidige anvendelse. Men, det må aldrig blive det vigtigste mål for ejerne og avlerne af denne vidunderlige, gamle kulturrace - det bør og skal altid være bevarelse og forbedring af selve den renavlede Shagya Araber.
***
Besøgende siden 16.11.02: