Siden er sidst opdateret den 2010-09-05
Mine Heste
På disse sider vil jeg fortælle lidt om mine 2 Shagya Araber hopper, Carmen og Epona.
Begge er opdrættet af Louise & Jesper Gammelgaard, stutteri Dyrehaven og begge har Shagya hingsten "Bonjour Bajar" som far.
Carmen er fra 1999 og har "Shamira"
e. "Shetan" som mor.
Epona er fra 2001 og har "Søbo's Tara" e. "O'Bajan OO87"
som mor.
Carmen købte jeg i sommeren 2001, efter at have måttet aflive min unge Araberrace Vallak, Kazmir pga. en voldsom, akut forfangenhed.
Epona købte jeg her i sommer (2002), som selskabshest til Carmen, da min gamle hoppe Askepot begyndte at have problemer med bentøjet, og jeg derfor syntes, hun ikke skulle gennem flere vintre.
Jeg regner med, at begge heste skal bruges dels til ridning, dels til avl på hobbyplan - og så selvfølgelig til almindelig hygge.
Siderne med stamtavler og fotos er med engelsk tekst, da jeg af pladshensyn har valgt, at de skal være fælles for den danske og den engelske side.
***
Oktober 2004 - begge hopper er nu kåret i vores avlsforbund,
DSAH - Shagya-, Araberrace- og
Angloaraberafdelingen
Søndag d. 17.10.04 kom kåringskommission herud til os for at
hjemmekåre mine to hopper.
I betragtning af, at det nok var det værste vejr, vi har haft endnu i år -
pladderregnvejr hele weekenden, så folden var en stor mudderpøl, og også
under selve kåringen stod regnen ned i stride strømme - så gik det faktisk
rigtig godt, begge hopper opførte sig eksemplarisk og fik vist sig rimeligt
efter forholdene. De fik måske ikke helt vist de bevægelser, de kan præstere,
men jeg er godt tilfreds og de fik også nogle pæne karakterer og beskrivelser
med på vejen, som kan læses under deres respektive sider.
Samtidig med, at hopperne blev kåret, blev Djacar også bedømt af
dommerne.
Resultatet af hans følbedømmelse, kan du læse på siden med Carmens afkom.
***