Carmen, Shagya Araber hoppe

Dette er Carmen's side, der fortæller lidt mere detaljeret om hendes personlighed m.m.

Maj, 2005:

Carmen's første føl, Djacar (e. Daru) rejste herfra i april.
Carmen har været en rigtig god moderhoppe hele vejen igennem, der har taget sig af sit afkom, men uden at overbeskytte ham, men det tog hende ikke mere end et par dage at vænne sig til, at han ikke er her mere.
Hun er meget nem at fodre på, så hun bærer faktisk ikke præg af at have haft et føl gående i 9½ måned, og nu hvor han er væk, skal jeg så igen til at passe på med ikke at give hende for meget at spise.
Nu da han er væk, er det tid for langsomt at begynde at arbejde med hende igen, og planen er, at jeg gerne skulle nå at ride hende denne sommer.
Ønsk os held og lykke med projektet, da jeg jo ikke har redet, siden Askepot gik bort.....

***

Oktober, 2004:

Carmen er nu blevet kåret i vores avlsforbund, DSAH - Shagya-, Araberrace- og Angloaraberafdelingen den 17.10.04 med karaktererne: 
8888 67 777 8 - kåringsklasse 1B.

Beskrivelse:
Passende størrelse, særdeles god og feminin type, passende dybde og bredde. Kønt udtryksfuldt hoved. Velformet og velansat hals. Lang, lidt stejl skulder. Velmarkeret, kort manke. Passende overlinie. Velformet kryds. Forlemmer passende føre, indfodet venstre for. Baglemmer passende føre, udtået højre bag. Umarkerede haser. God og taktfast i i skridt, god i trav og god i galop.

Højde: 155 cm og Pibe: 19,5 cm

***

December, 2002:

Carmen er født i 1999, og har boet her hos mig siden juli 2001. Jeg købte hende som afløser for min araberracevallak, Kazmir, som desværre måtte aflives kun 5 år gammel, og så manglede jeg jo en selskabshest til min gamle hoppe, Askepot.

Da jeg ikke havde så mange penge at købe hest for (Kazmir var "selvfølgelig" ikke forsikret højt nok), havde jeg valget mellem at købe en tilredet vallak uden papirer eller en unghoppe af god kvalitet og så vente et par år, til jeg kunne ride hende. Og, jeg valgte så det sidste, da jeg jo i mellemtiden er faldet pladask for Shagya'erne og derfor meget gerne ville have en selv.

Grunden til, at jeg valgte en hoppe var, at jeg så ville tage et føl på hende, som kunne blive selskabshest, når Askepot ikke kunne mere. Men, desværre så varede det jo ikke så længe, som jeg havde håbet, før hun måtte bort, så Carmen nåede ikke at blive gammel nok. Men, jeg vil da helt sikker have et føl eller to på hende senere, når Epona er blevet gammel nok til, at jeg kan ride hende, mens Carmen er i fol. Jeg har dog ingen planer om at ville være "avler" i egentlig forstand, men da begge hopper har en fornuftig afstamning og ser godt ud, så skal det jo næsten prøves med et føl eller to fra hver.

Carmen er jo stadig en ung hest, men dette til trods er hun allerede en stor personlighed. Hun er en meget ligevægtig og rolig hest. Ikke sådan at forstå, at hun ikke har "gnist", for det hun jo - som alle Shagya'erne, men hun er alligevel typen, der tænker sig om, før hun handler. Og desuden er hun meget nervefast, hendes alder til trods er der ikke meget, der kan forskrække hende. For eksempel er hun meget nysgerrig, når vi går og laver noget i stalden eller på marken, og så er det lige meget, hvor støjende redskaber vi går med, undersøges det skal de altså. Som da Dennis gik med en "buskrydder" og var ved at rydde under elhegnet og pludselig blev "prikket" på skulderen... det var så Carmen, der godt lige ville klappes. Da han gik med høreværn havde han jo slet ikke hørt hende komme, så han blev faktisk ret så forskrækket. Det er selvfølgelig rart med en hest, der ikke er bange for maskiner og maskinstøj, men det ville da være lidt nemmere sommetider, hvis hun i det mindste havde bare en lille smule respekt for tingene.. Men, det er jo igen temperamentet, der skinner igennem. Så tillidsfuld som hun er, kan hun jo ikke forestille sig, at noget vi har med at gøre, kunne være farligt for hende.

Som alle Arabere er hun jo også meget "kontaktsøgende" (tyskerne kalder det "menschenbezogen", men vi har ikke et helt tilsvarende udtryk på dansk, mig bekendt), så hun kommer altid hen og vil snakke, når man kommer ud på folden - eller når jeg kommer om for at vise hestene frem for gæster. Straks så stiller hun ved hegnet for at blive klappet og "beundret". Og er selvfølgelig også straks villig til at tage en lille runde i trav eller galop, så hun kan vise demonstrere sine gangarter.

Det var tydeligt, at hun ikke helt følte sig moden nok til at overtage rollen som førerhest efter Askepot. Men, hun havde jo ikke rigtigt noget valg, og det er da også gået meget godt, nu virker det til, at hun har fundet sig til rette med sin nye rolle, og fungerer som "storesøster" for Epona.

Jeg har ikke arbejdet så meget med hende endnu, lidt longearbejde og lidt løsspringning, men hun er meget nem at have med at gøre. Forsøger virkelig at finde ud af, hvad det er, man vil have hende til og vil meget gerne samarbejde, hvilket jo også er typisk for Shagya'erne. Men, jeg glæder mig virkelig meget til at komme i gang med hende til foråret. Det første bliver at få hende longeret lidt mere regelmæssigt, og så vil jeg samtidig begynde at gå nogle ture med hende, så hun kan vænne sig til at komme ud og møde "farlige" ting. Og, samtidig så skulle både hun og Epona gerne vænne sig til, at den ene bliver taget ud uden den anden, og at de også kommer hjem igen, så den der bliver hjemme ikke behøver at flippe ud. Undervejs skal hun jo så også vænnes til sadel og hovedtøj, sadlen har hun sådan set allerede haft på i boksen, uden at det så ud til at genere hende synderligt meget, så det kommer formentlig ikke til at volde problemer senere. Af hovedtøj regner jeg med at starte hende i en "side-pull" (westernhovedtøj uden bid), og på turene ud vil jeg ride hende med en soft-hackamore. Senere skal hun jo også vænnes til at have et bid i munden, men jeg vil helst vente, til hun ved lidt om, hvad det drejer sig om, så hun ikke får ødelagt munden.

Hun skal jo også gerne til kåring på et tidspunkt, men også her regner jeg med at vente, til hun er "færdigudviklet", dvs. mindst 5 år gammel. Men, det kan også være, jeg venter endnu længere, så jeg evt. kan have hende og Epona med på samme tid. Men, det tager vi, som det kommer. Foreløbig vil jeg bare have hende at ride på, så må alt det andet komme hen ad vejen... Men, hun har nogle pragtfulde bevægelser, og ser også ud til at blive rigtig god rent eksteriørmæssigt med en god størrelse (jeg vil tro, hun ender på omkring 158 cm), så hun skal jo næsten have lov at blive vist frem på et tidspunkt.

Jeg har også overvejet, om jeg skulle prøve at lære hende nogle "kunster" fra jorden, inden jeg begynder at ride hende. Men i erkendelse af, at jeg kun har begrænset tid til rådighed, og jo allerhelst vil i gang med ridningen igen, har jeg ladet det ligge... Men, det kan da være, det kommer hen ad vejen, for Carmen er bestemt en hest, der vil egne sig til sådan noget arbejde også, hun har både temperamentet og smidigheden til det.

Besøgende siden 16.11.02: