Siden er sidst opdateret den 2010-09-05

Mine hunde

På disse sider vil jeg fortælle lidt om mine hunde, American Akita'en Ikiru, og Akita'erne Tora og Kanzi.

Ikiru er født i Danmark, før Akita'en blev inddelt i racerne "Akita" og "American Akita", og da vi købte hende, var vi temmelig uvidende om den debat, der var i gang, om racernes udvikling i henholdsvis Japan og USA. Vi vidste derfor ikke, at den hund vi købte i 1996 som "Akita" ville gå hen og blive en "American Akita" pr. 1. jan. 2000. Ikke at det virker, som om det generer hende selv, men det har dog besværliggjort visse ting, som f.eks. udstillinger, at racen nu er flyttet over i FCI Gruppe 2 fra Gruppe 5, hvor de før hørte til.

Da vi fik Ikiru i 1996, havde vi stadig vores den gang 11 år gamle Welsh Corgi Pembroke han, Choicy, og Ikiru var egentlig en "afløser" for Choicy's mor, som vi havde måttet aflive p.g.a. sygdom året før. De to ret så umage hunde levede sammen, indtil vi måtte aflive Choicy som 14 årig i sommeren 1999, hvorefter Ikiru havde et år som "alenehund", indtil Tora kom ind i familien i oktober 2000.

Hun lærte meget af "den gamle" Choicy, der var os en rigtig god hjælp ved opdragelsen af hende. Egenskaber hun selv har givet videre i et vist omfang, til de øvrige hvalpe, vi har haft i huset. Men, sådan går det jo ofte, når man har en mentalt stærk hund i huset, at eventuelle "nye" hunde vil lære meget af den gamle - både gode og dårlige sider. 

Tora, vores Akita han er født i Italien i august 2000 hos Kennel Casa di Saporito. Vi brugte ret lang tid på at lede efter en "husfælle" til Ikiru, idet vi ønskede at finde en hund med nogle linier, der måske kunne være interessante for de skandinaviske akita-opdrættere, og som samtidig skulle have et rigtigt godt temperament, ligesom vi helst ville have en brindle Akita igen, som ville passe godt til Ikiru. Det endte med, vi faldt for Tora's far "Bizen", og derefter begyndte vi at lede efter hunde efter ham - og, da Saporito samtidig havde et kuld hvalpe, endte vi med at købe i Italien.

Vi har heller ikke et øjeblik fortrudt, at vi købte Tora. Han er virkelig en dejlig hund med et pragtfuldt temperament. Men, desværre viste det sig, at han har svær HD og derfor ikke kan bruges i avlen.

Ifølge kontrakten med Saporito var vi berettiget til en erstatningshvalp p.g.a. Tora's HD, så i forbindelse med den tyske Akita Club's 25 års Jubilæumsudstilling i Hamm i marts 2002, fik vi så Kanzi med hjem. Hun er, som de to andre brindlet, og har som Tora et pragtfuldt temperament, men desværre er hun ikke så glad for fremmede mennesker, hvilket formentlig skyldes, at hun er vokset op de første 3-4 måneder uden at blive "socialiseret", som vi ellers kender det herhjemme fra... Da hun endnu ikke er så gammel, kender vi endnu ikke hendes HD status.

Sammen med Tora passede vi også en Akita-tævehvalp fra Frankrig, Keiko, der skulle videre til Monica i Sverige, og de to hvalpe voksede op sammen, hvilket jo altid er en fornøjelse at opleve. Det passede så også med, at Monica skulle have en hund hjem fra Japan, denne gang en hanhund, Fuji, samtidig med at vi fik Kanzi fra Italien, så de to har også haft stor fornøjelse af hinanden og af "Aibu", en anden lille Akita-tævehvalp fra Italien, som vi passede for Britt & Dag i Norge sammen med Fuji og Kanzi.

Alt i alt kan man vel sige, at vi har fået en del erfaring i "Akita-hvalpe" igennem de sidste par år, og vi har haft stor fornøjelse af at iagttage dem og deres indbyrdes "spil". Du kan læse lidt om Fuji og Aibu og se billeder af dem på mine engelske sider om vores "Kindergarten".

Fotosiderne og siderne med stamtavlerne er med engelsk tekst, da de af pladshensyn er fælles med min engelske hjemmeside.

***

Besøgende siden 16.11.02: