Kanzi, Akita
Denne side fortæller lidt om
Kanzi vores Akita tæve
November, 2002:
Kanzi, vores lille sidst tilkomne "hundepige" er nu næsten 1 år gammel (5. dec.) og begynder jo så småt at ligne og opføre sig som en hund, ikke en hvalp. Selvom man selvfølgelig også godt kan mærke på hende stadigvæk, at hun ikke er så gammel endnu. Specielt da vi jo har de to "store" gående også, så hun er "nederst i hierarkiet".
Men, hun er en sjov lille personlighed, selvom hun ikke er ældre. Hun er faktisk meget "fornuftig" og "voksen" af væsen, og det har hun været lige siden, hun kom. Hun var helt klart den af de tre hvalpe, der "passede" på de andre, gik i mellem, når Fuji og Aibu blev for vilde i legen, og hjalp Aibu med at kanøfle Fuji, når han blev for vild (du kan læse mere om Kanzi, Fuji og Aibu på de engelske sider om vores "Kindergarten"). Ikke sådan at forstå, at hun ikke også selv kan være et pjattehoved og legesyg, men hun har hele tiden en del af opmærksomheden rettet mod omgivelserne, så hun er klar til at "agere", hvis der skulle ske noget.
Hun er en mentalt meget stabil hund, der ikke sådan lige er til at forskrække... Reagerer hverken på fyrværkeri, jagt, store lastbiler eller andre "farlige" ting. Det eneste, hun ikke er så glad for, er faktisk fremmede mennesker... Desværre... Det skyldes sikkert, at hun har gået i en hundegård som hvalp, og ikke er blevet socialiseret godt nok de første 3½ måned. Havde vi fået hende som 8 ugers hvalp, havde vi nok haft en større chance for at få hende lært ikke at være bange.
Det er heller ikke helt rigtigt at sige, at hun er "bange"... Det er snarere en vis usikkerhed, blandet med den typiske akita-reserverethed, for der er f.eks. ingen problemer, når vi er ved dyrlægen o.lign. Hun er da ikke ligefrem begejstret for, at han skal undersøge hende, men hun finder sig i det og finder sig i at komme på bordet, og det ville hun jo nok ikke gøre, hvis hun virkelig var så bange, som hun virker.
På tilsvarende vis, når vi har gæster her. Hun gøer ret så meget af folk, lige når de kommer, og vil IKKE hilse på dem. Men, når først vi er kommet ind og sidder roligt ned, så lægger hun sig stille og roligt i et hjørne og sover. Og igen, det ville hun jo ikke, hvis hun virkelig var bange, så ville hun ikke slappe af, før gæsterne var gået igen.
P.g.a. hendes "angst" har vi endnu ikke være på udstilling med hende. Men, vi regner med at skulle af sted foråret/sommeren 2003, så må vi se, hvad hun siger til det. Vi tager hende nok med et par gange uden at melde til, så kan hun snuse lidt til stemningen, og vi kan se, hvordan hun reagerer.
Bortset fra det, så er hun alle tiders hund i det daglige. Stille og rolig og egentlig ret "nem", men selvfølgelig også legesyg og "fræk", som hun skal være i den alder. Hun elsker, som de andre, at komme ud og gå lange ture.. Helst i skoven, hvor der er mange dyr og dermed megen fært, men i det hele taget bare det at komme ud. Og så er hun MEGET glad for sin "storebror", Tora... og det har hun sjovt nok været, lige fra hun kom. Også selvom hun jo i starten mest gik sammen med de andre to hvalpe, så var han lige fra første dag hendes store helt. Det bedste hun ved er, når han gider lege med hende... og de kan få lov, uden at Ikiru blander sig for meget. Det er også sjovt at se, for hun har "overtaget" Tora's begejstring for at komme ud at køre bil... selvom, det jo ofte betyder, vi skal hen et sted, hvor der er andre mennesker, så hopper de to alligevel ind i bilen, hvis den holder med bagsmækken åben... Noget Ikiru ikke gør, hun er ikke så begejstret for at komme ud at køre... Selvom hun selvfølgelig helst heller ikke vil efterlades hjemme.....
Kanzi er en ret typisk Akita på mange punkter... Hun er som sagt lidt reserveret, vil ikke gøre alt for en godbid, vil kun lege med bold el. lign. "et vist stykke tid", er MEGET jagtivrig (bare spørg alle de mus og muldvarper, hun har fanget på vore ture), men samtidig en rigtig "hyggehund", når det altså lige stikker hende. Hun er selvfølgelig ret ung og "ufærdig" endnu, men hun er allerede på vej til også at blive en stor personlighed, som passer godt ind i flokken sammen med de andre. Selv Ikiru accepterer at have hende i huset - om end hun vel ikke ligefrem "elsker" Kanzi og vel godt kan være lidt irriteret over at have fået en konkurrent til Tora's gunst.
Vi har ikke fået gået så meget spor med Kanzi endnu, men vi regner med at få gjort lidt mere ved det her de næste måneder, og jeg tror, hun vil være mindst lige så god til det, som de to andre. Hun er jo i hvert fald mere systematisk og bedre til at koncentrere sig, end Tora er, så jeg tror lige, det vil være noget for hende.
***
Besøgende siden 16.11.02: